fredag den 30. maj 2008

Monsterjægerne - the movie!

Hej igen!
Nu skulle den være sikker: Til efteråret starter optagelserne til filmen 'Monsterjægerne' - der så vil ramme biograferne landet over i 2009. Premieredatoen ligger endnu ikke fast. Men glæd Jer! Det er lutter gode kræfter, der står bag - og det bliver en både sjov og uhyggelig film for hele familien. Skuespillerlisten er stadig en hemmelighed, men jeg kan afsløre, at den rummer mange kendte danske navne.

Monsterjægerne 8, 'Dæmonens forbandelse' er på gaden om ganske kort tid. Vi taler uger.
Det er vel nok den uhyggeligste i hele serien!

Og så er det netop blevet besluttet, at min nye gyserroman for unge, 'Krybet' udkommer til januar næste år på Borgens forlag. Et rendyrket gys, der absolut ikke er for sarte sjæle!

Den populære serie om Ben 10, der nu kører for fuld udblæsning på Cartoon Network, er på vej i bogform - som jeg har skrevet. De to første udkommer i hele Skandinavien i den kommende måned. Det er en sjov og spændende serie, hvor der allerede er planlagt 10 bind. Serien kan i sit udtryk minde lidt om den kendte serie 'Taynikma'

Endelig kan jeg afsløre, at novellefilmen 'Aqualorius' snart går i optagelse. Det er - surprise! - en
gyser som jeg har skrevet manuskript til. Om en dag i svømmehallen, der udvikler sig til et sandt mareridt. For kan det virkelig passe, at der lurer et skummelt monster nede i vandet?
Filmen instrueres af Nikolaj Tarp og produceres af Zentropa. Nikolaj er bl.a. kendt som instrktør af DR satire-serien 'Tjenesten'.

Mere info om film og bøger følger snart...

God sommer!
Jacob

3 kommentarer:

carl winther sagde ...

hey Jacob ville bare lige sige hej da det er mig der skal spille oliver. Glæder mig til at indspille om 3 uger.
ses måske...
peace
Carl

Anonym sagde ...

Hej Carl,
Det lyder cool. Jeg glæder mig til at se filmen. Har du læst bøgerne?
Mange hilsner,
Jacob

Anonym sagde ...

Hejsa.

Har kigget i boghandelen. De har stadig ikke fået din nyeste bog nr. 8. Hvornår kommer den på hylderne, da jeg gerne vil give den i julegave?
Mvh. Rikke