mandag den 21. januar 2008

Monsterjægerne i Troldspejlet

Monsterjægerne er nu anmeldt i Troldspejlet! Og det er en rigtig fin anmeldelse. Tjek den på www.dr.dk/troldspejlet.
'Det blev en far' er meget positivt anmeldt i januar måneds udgave af bladet Psykologi.
Og så er det snart tid til at serien 'Ben 10' bringes på bane. 'Ben 10' er en ny serie for børn om drengen Ben Tenysson på 10, som en dag finder et mystisk ur fra rummet, der viser sig at give ham kræfter som en superhelt - eller rettere 10 forskellige superhelte. Serien, der udkommer i både Danmark, Norge og Sverige, er baseret på tegnefilmene fra Cartoon Network og udgives på forlaget Phabel. Den vil i sin form minde om den populære serie Taynikma. Jeg skal foreløbig skrive ... ja, rigtig gættet: 10! De første to er på gaden til maj. Det bliver fun, fun!
Sideløbende med Ben 10 arbejder jeg så med mine andre ting: Monsterjægerne, Skorpionen og Krybet. Det bliver et hektisk år.
Mange hilsner,
Jacob