fredag den 28. december 2007

2008 bliver et monster-år!

Allerførst: Glædelig jul og godt nytår!
Der er nu kommet arbejdstitler på de to Monsterjægerne-specials, der er på vej i det nye år:
Halloween-special kommer til at hedde 'Mareridtsnatten' og jule-special får formentlig titlen 'Dræbernisserne'. Begge vil blive længere end almindelige Monsterjægerne, og jeg vil prøve at overtale forlaget til at illustrere dem. Der bliver med andre ord tale om fede de-luxe udgaver!
Men da der jo er lang tid til september næste år, var det måske en idé at bruge ventetiden på Monsterjægerne 8, 'Dæmonens forbandelse', som er på gaden i det tidlige forår. Og for at det ikke skal være løgn, begynder 'Krybet' langsomt at bevæge sig op fra den mørke, mørke kælder ...
2008 bliver i øvrigt også året hvor jeg vil besøge en lang række skoler for at fortælle om Monsterjægerne (typisk i 4. 5. eller 6. klasse). Hvis du tror, det måske kunne være noget for din klasse, må de endelig sende mig en mail.
Mange gyselige hilsner,
Jacob

Ingen kommentarer: